Kontorfællesskab

10 overvejelser før du hopper ud af pyjamassen, rydder spisebordet for papirer og får en arbejdsplads udenfor dit hjem.

Overvejer du at tage skridtet videre og få et kontor eller blive en del af et kontorfællesskab? Læs vores guide her for at finde ud af hvad du har brug for.

1/ Budget

Hvis du arbejder og trives bedre når du arbejder ude, kan det muligvis betale sig for dig at få et kontorfællesskab. Inden du finder et kontor er det vigtigt at finde ud af hvor meget du har råd til at sidde for om måneden (husk også depositum!).
Overvej om det er for tidligt, eller om der er vigtigere ting dit firma skal bruge penge på.

2/ Mødelokale

Har du brug for et privat mødelokale eller kan du nøjes med at mødes i kontorfællesskabet, i kundens hjem eller på en cafe? Prisen for et kontor bliver tit højere når der følger mødelokale med. Har du mange samtaler af fortrolig karakter kan det være et vigtigt kriterium at du kan gå ind og lukke døren.

3/ Stort eller Småt?

Et stort kontorfællesskab kan måske have bedre faciliteter, men når der er mange skiftende mennesker kan det også blive mere upersonligt og minde mere om at arbejde på en cafe. På et mindre kontor vil man ofte kende dem der kommer der bedre.

4/ Støjniveau

Hvordan arbejder du bedst? Trives du med masser af liv (og støj) omkring dig kan et større åbent kontorfællesskab være noget dig. Eller foretrækker du mere ro? Så kan noget mindre, eller endda dit helt eget lokale være ideelt for dig. Der er typisk et trade-off mellem antal personer pr. kvadratmeter og prisen. Mange personer på lidt plads vil tit skabe mere støj.

5/ Dine nyeKollegaer

Leder du efter et sted hvor man kan komme hinanden ved? At have nogle man kan danse en sejrs-dans med når man får en ny ordre eller brokke sig til når kunderne er urimelige? Nogle steder er mere som en arbejds-cafe, og du kommer ikke ret meget i snak med dine kontorfæller. Andre steder foregår der mere sparring og man kan drage nytte af hinandens viden, erfaringer og netværk. Tænk også over om du foretrækker at sidde sammen med mennesker i samme branche som dig selv, eller om du bliver mere inspireret af mennesker fra andre brancher.

6/ Lokalet

Har du det fint med at sidde nede i en mørk kælder og arbejde i solskinstimerne? Eller er det vigtigt for dig at der er masser af lys? Arbejder du i et erhverv hvor det er vigtigt at alt ser pænt og ryddeligt ud, eller kan du bedst lide at der er lidt kreativt rod på bordene?
Overvej at finde et sted hvor bestyreren af kontorfællesskabet selv arbejder fra, hvor der er interesse for at stedet skal være hyggeligt og der ikke bliver proppet alt for mange mennesker ind.

7/ Kaffe, Køkken og Frokost

Er du ikke til køleskabskolde, hjemmesmurte leverpostejsmadder kan det være smart at der er pizza om hjørnet eller et køkken i kontoret som du kan lave mad i.
Nogle steder tilbyder også billig frokost eller gratis kaffe og te. 

8/ Beliggenhed og Område

Finder du det forfriskende at tage en cykeltur frem og tilbage mellem arbejde og hjem? Eller ved du at du ikke får brugt kontoret hvis du skal pendle en halv time hver vej?
Overvej om kontoret skal være tæt på hvor du eller dine kunder bor. Bor du på landet, men dine kunder er inde i byen, kan det være smart at finde et sted med nem og gratis parkering.

Tænk også på hvilket område du gerne vil være i. Et kreativt område med sjove små restauranter, indre bys summen af mennesker, eller har du brug for meget lagerplads? Måske vil du trives fint i udkanten af byen i et fabriksområde hvor du nemt kan komme til med bil?

9/ Depositum og Opsigelse

Har du brug for fleksibilitet? Eller tør du binde dig til et halvt år? Depositum og opsigelse varierer meget fra kontorfællesskab til kontorfællesskab. Det er ikke unormalt at der er seks måneders opsigelse.

10/ Faciliteter

  • Har du brug for hurtig og stabil internetforbindelse?
  • Skal stedet være handicapvenligt?
  • Nogle steder kan man få skilt på postkassen og virksomhedsadresse, andre steder ikke.
  • Har din krop brug for et hævesænke bord eller andre tilpassede møbler?
  • Vil du have mulighed for at arbejde 24/7 eller er en billigere, fleksibel plads noget for dig?
  • Har du specielle sikkerhedshensyn (kan din dyre computer blive boltet fast til bordet?)?
  • Skal der være mulighed for at udvide i takt med at din virksomhed vokser?
  • Tænk også over hvor meget bord- og opbevaringsplads du har brug for. 

Er du klar til at få din egen kontorplads?

Der kan være mange hensyn når man skal vælge et sted at arbejde fra. Jeg håber at disse 10 overvejelser har givet dig lidt at tænke over når du skal finde et arbejdsfællesskab der passer lige nøjagtig til dine behov. 

Et kontor kan betyde bedre fritid/arbejds balance, at du performer bedre når du er på arbejde og slapper af når du kommer hjem. Det er et sted hvor der opstår naturlig sparring og du lærer mennesker at kende som kan være med til at inspirere dig.

Måske kan vi hjælpe dig?

Om Kreatorium Kontorfællesskab

Vores Kreatorium er et lille hyggeligt og meget lyst kontorfællesskab øverst på 2. sal.
Vi er en blandet flok af selvstændige og kreative mennesker. Hos os er der plads til sparring, høje grin og koncentreret arbejdsro. Vi har stor glæde af hinanden, spiser tit frokost sammen og holder jævnligt fredagsbar.
Vi har en stor, skøn tagterrasse næsten for os selv lige over lokalet, et tekøkken med alt hvad man har brug for og gode store gode borde med plads til at udfolde sig i arbejdet.

Hos os:

  • Lille hyggeligt lokale hvor du lærer dine nye “kollegaer” at kende. Vi sidder alle i det samme lokale.
  • Lave priser og garanti for at du trives hos os (læs mere under “Vores Garanti” længere nede).
  • Hurtigt, stabilt internet.
  • Mulighed for at have lidt ting stående.
  • Rengøring.
  • Godt udstyret tekøkken.
  • Skøn tagterrasse hvor man kan spise frokost, drikke en fredagsøl mm.
  • Gratis parkering i området.
  • Kun 3 måneders depositum og opsigelse.

Området
Kreativt område med mange små virksomheder. Riccos kaffebar i bygningen, hvor man kan holde møder, Københavns bedste pizza lige rundt om hjørnet, NV biblioteket og gode indkøbsmuligheder.
I NV nyder vi også godt af gratis parkering og der er som regel god plads omkring kontoret.

Vi har et godt forhold til vores naboer i bygningen der bl.a. arbejder med musik, brugskunst, yoga, skiltning, fotografi og film/TV. 

Valdemar

“Kreatorium er et rart og altid roligt arbejdsmiljø, hvor der både er plads til at udfolde sig kreativt, men også de nødvendige rammer for at kunne fordybe sig i sit arbejde i fred, hvad enten man arbejder med tekstiler, grafik, keramik eller noget helt andet.
Omgivelserne er lyse og behagelige, og som toppen på kransekagen er der tagterasse. Hermed anbefalet 👍”
– Valdemar, illustrator og skaberen af Valdefar

Vores Garanti: Prøv Kreatorium af, uden at miste despoitum

Det er vigtigt at du lander det rigtige sted og vi tror på at du vil elske at dele din arbejdstid med os. Derfor giver vi nu pengene tilbage hvis det viser sig at Kreatorium ikke er noget for dig. Du skal blot sige til inden for den første måned af din leje-periode, og så får du depositum tilbage. Det er vores garanti for at du bliver glad for at være hos os.

Læs mere om vores pladser her:

Aftensplads Fleksibel

Du kan bruge stedet på hverdage fra kl 17 til så sent du har lyst til, og hele weekenden.
Du rydder bordet når du går hjem, så andre kan bruge det.

795 kr/mdr*

Dagsplads Fleksibel

Du kan bruge stedet på hverdage fra tidlig morgen til kl 17.
Du rydder bordet når du går hjem, så andre kan bruge det.



1395 kr/mdr*

Privat Plads
Du kan bruge stedet 24/7.
Du kan lade alle dine personlige ting ligge og udnytte pladsen fuldt ud.






1845 kr/mdr*

*Priserne er eksklusiv moms.
Depositum/opsigelse er kun 3 måneder.

Skriv til os

Kontakt mig, Nicoline, for at se om vores sted er noget for dig.

Jeg svarer så snart som muligt.

Husk at du lige nu kan prøve den første måned og få depositum igen hvis stedet ikke er noget for dig. Det er vores garanti for at du bliver glad for at være i vores fællesskab.

Skriv nu – pladserne ryger hurtigt!